En tidlig morgen i slutningen af april drog 8. klasse mod lufthavnen for at tage på en skolerejse til Kraków i Polen. Både elever og lærere var spændte – måske især fordi der var udsigt til en uge uden alt for meget skolearbejde. Vi ankom til sol og varme og fandt vores hotel, der lå i centrum af byen. Kufferterne blev hurtigt parkeret på hotellet, og så var vi klar til at indsnuse Krakóws dufte og beundre de smukke bygninger.
Der var lidt nervøs fnisen og glemte replikker, men vi kom vidt omkring og fik en fornemmelse af, hvordan byen hang sammen. Vi kunne allerede mærke, at det her ville blive en tur, vi sent ville glemme.
Den smukke markedsplads i Kraków kun et par minutter fra vores hotel.
Speedtalk
Tirsdag formiddag traskede vi ned gennem byens smukke park mod en high school, hvor vi skulle besøge en polsk klasse. Her blev vi mødt af nogle utroligt snaksaglige elever. Lærerne havde arrangeret en form for ’speedtalk’, hvor de danske og polske elever blev stillet overfor nogle spørgsmål de skulle tale om to og to. Når der var gået et par minutter, rykkede indercirklen et hak, så man fik en ny makker – det føltes lidt som en menneskelig karrusel, hvor man blev snurret rundt og efterladt lidt rundtosset, men på den gode måde.
Det var en overvældende oplevelse med koncentrerede samtaler på engelsk om kultur, fritid og sprog. Dagen blev afsluttet med en tur ud til en badesø. Den perfekte måde at køle hjernerne ned på efter en dag med højhastighedssamtaler.
Der blev tegnet og forklaret i sto stil under speedtalken med de polske elever.
Badesøen var iskold, men flere elever skulle alligevel nedkøles efter dagen på den polske skole.
Historiens vingesus
Den oplevelse, der nok gjorde mest indtryk på alle, var turen til den tidligere koncentrationslejr, Auschwitz. I tre til fire timer blev vi ført rundt i bygninger, gamle gaskamre og udstillinger der viste de forfærdelige hændelser, der havde fundet sted under 2. verdenskrig. Vores guide delte hjerteskærende historier og skæbner gennem et lydsystem. Det er helt sikkert noget, der ikke bliver glemt foreløbig.
Vi mærkede bestemt historiens grusomme vingesus helt under huden. Synet af de slidte mursten og de stille udstillingsgenstande fik os til at stoppe op og tænke over menneskehedens mørkeste kapitler. Det førte til spændende samtaler og refleksioner både under og efter rejsen. Selvom turen var tung, gav den os en dybere forståelse af historien. Det er en oplevelse, der, selvom den var dyster, vil forblive en vigtig del af vores personlige rejse og udvikling.
Indgangen til Auschwitz gav kuldegysninger
Op til 70 mennesker blev transporteret i godsvogne i op til mange timer – nogle gange flere dage.
Hvorfor overhovedet tage på en skolerejse?
Jamen, hvorfor tager vi overhovedet på en skolerejse? Kunne vi ikke lære det samme derhjemme? Der er absolut stor forskel på at være i klasselokalet. Der er helt unikke læringsmuligheder udenfor klasselokalets vægge, der både fremmer den faglige og sociale læring. Derudover bidrager det også til elevernes personlige udvikling.
På en rejse åbnes skolebøgerne op og bliver virkelige. Her mærker man kulturen, man bruger fremmedsprog og eleverne udvikler en respekt og forståelse for andre kulturer og lærer om tolerance, empati og forskellighed.
At opleve verden uden for klasselokalet kan være en stor inspirationskilde for eleverne. Det kan vække deres interesse for nye områder og forhåbentlig bidrage til deres personlige dannelsesrejse.
Sociale bånd knyttes
Det er nogle helt særlige bånd, der knyttes mellem eleverne og lærerne, når man bruger tid sammen på en skolerejse. De får lov til at navigere i udfordringer og støtte hinanden i svære situationer.
Der opstår en ny selvstændighed, hvor eleverne får en anden oplevelse af at skulle tage ansvar for sig selv og fællesskabet.
De oplevelser og minder, eleverne skaber på skolerejser, varer ofte livet ud. Det er de oplevelser, der blandt mange andre, gør skoletiden mindeværdig og meningsfuld.