- Børnehaveklassen arbejder for sig selv, og har deres eger æbleværksted
- 1.til 6. klasse er blandet på tværs af deres klasser.
- 7., 8. og 9. klasse har naturfagsuge, hvor de arbejder på tværs af klasse
Høsten har gennem historien altid haft en vigtig plads i årshjulet. Det er i forbindelse med høsten, at der skal høstes, samles, konserveres og forberedes mad og tøj til hele vinteren. Høstens aktiviteter vil vi arbejde med i forskellige værksteder i ugens løb. Ugen er en fællesskabs-uge, hvor elever og lærere møder hinanden i andre sammenhænge end dem, vi plejer. Vi inddeler eleverne i grupper på tværs af 1.kl. – 6.kl. Det gør vi for at lære hinanden endnu bedre at kende, styrke eksisterende relationer og skabe nye relationer og derved styrke det store fællesskab. Vi ønsker, at alle elever på Halsnæs Lilleskole skal føle sig som en del af vores store fællesskab – et fællesskab, hvor vi skaber sammenhænge, hvor vi skal stå til regnskab for andre end os selv og løse opgaver, hvor vi løfter i flok. Vi vil være glade og have det sjovt sammen. Vi vil styrker glæden ved livet i skolen gennem at arbejde med kreativitet, vores kloge hænder og sjove høstaktiviteter.
7., 8. og 9. klasse skal i naturfagsugen arbejde med energiformer. Vi skal se på hvordan vi producerer el. Den el som vi alle er så afhængige af. Vi har forberedt os den seneste tid og derfor vil uge 39 være med fokus på at bygge modeller, forklare hvordan det virker, beskrive fordele/ulemper og se på muligheden for at dække vores behov, nu og i fremtiden. Vi skal arbejde med vindenergi, vandenergi, solenergi, a-kraft, kraftværker og undersøge hvor langt vi er med helt nye former. Eks. bølgeenergi. Og hvor langt vi er med at løse udfordringen med at lagre strøm.
På fredag kulminerer det hele med et høstmarked/åbent hus hvor alle interesserede kan komme og se, røre, lugte til og måske smage på alt det de skønne børn og unge mennesker på Halsnæs Lilleskole har lavet i løbet af ugen.
Følg os:
Adresse:
Hågendrupvej 6, Torup
3390 Hundested
post@halsnaesskolen.dk