Halsnæs Lilleskole – Vi danner hele mennesker med mod på verden

6. til 9. klasse

Udsigten

I udsigtens moderne rammer møder vi de unge i øjenhøjde og tager dem med på råd. Vi trækker virkeligheden ind i undervisningen og samarbejder med lokalsamfundet, så eleverne får erfaring med at navigere i verden omkring dem.

6. til 9. klasse

Udsigten

Udsigten på Halsnæs Lilleskole

En ny udskoling med udsyn

Udsigten er Halsnæs Lilleskoles nye og nytænkte udskoling for 6.-9. klasse. Her skaber vi en skolehverdag for unge, der er på vej videre - mod ungdomsuddannelse, større fællesskaber og et liv, hvor de skal kunne tænke selv, tage ansvar og bruge det, de lærer.

Udsigten bygger videre på det, Halsnæs Lilleskole altid har stået for: fællesskab, nysgerrighed, mod, virkelighedsnær læring og høje ambitioner. De unge skal ikke bare igennem et skema. De skal opleve, at det, de lærer, giver mening, kan bruges i virkeligheden og hænger sammen med det liv, de er på vej ud i.

Læs mere om udsigten her →
Unge i Udsigten på Halsnæs Lilleskole

Moderne rammer for en bedre skoledag

I Udsigten arbejder vi med en mere varieret og meningsfuld skoledag. Basisskemaet ligger som udgangspunkt fra kl. 9.15 til 14, og dagene er bygget op med færre fag ad gangen, mere tid til fordybelse og bedre mulighed for at arbejde grundigt med det faglige.

Det betyder ikke mindre skole. Det betyder bedre skole. Der vil fortsat være dage med tidligere mødetid, projektuger, fællesskabsdage, hold, valgfag og aktiviteter uden for basisskemaet. Men vi organiserer skoledagen, så den passer bedre til unge mennesker - og til den måde, motivation, læring og engagement faktisk opstår på.

Undervisning ud i virkeligheden på Halsnæs Lilleskole

Ud i virkeligheden

I Udsigten skal undervisningen i højere grad ud af skolen og ind i virkelige sammenhænge. De unge skal møde verden, ikke kun læse om den. Derfor arbejder vi med projekter, samarbejder og forløb, hvor fagene bliver brugt i praksis og får betydning uden for klasselokalet.

Det kan være samarbejde med foreninger, ungdomsuddannelser, virksomheder, politikere, organisationer og andre aktører. Når undervisningen kobles til virkeligheden, bliver det lettere for de unge at se meningen med det, de lærer - og at opdage, at de faktisk kan gøre en forskel.

Læs om udeskole →

Lyst til læring og mod på livet

Vores mål er, at når de unge forlader Halsnæs Lilleskole, gør de det med lyst til læring, mod på livet og tro på, at de kan gøre en forskel. År efter år præsterer vores 9. klasse nogle af de bedste afgangsprøver i vores hjørne af Nordsjælland, men vigtigst for os er, at alle kommer godt videre i en ungdomsuddannelse og oplever vigtigheden og glæden ved fællesskaber.

Mødetider og basisskema

Basisskemaet ligger som udgangspunkt fra kl. 9.15 til 14. Der kan være dage med tidligere mødetid, projektuger, fællesskabsdage, hold, valgfag og aktiviteter uden for basisskemaet.

🧩

Hold og to-lærertimer

Undervisningen kan foregå på mindre hold, på tværs af klasser og årgange. Det giver bedre mulighed for ekstra hjælp, faglig fordybelse, valghold og selvvalgte projekter, hvor de unge bliver mere aktive medspillere i deres egen læring.

🚉

Unge fra hele Halsnæs

I Udsigten på Halsnæs Lilleskole går der unge fra hele Halsnæs Kommune. Om morgenen følges mange i toget, og selvom skolen ligger ”ude på landet” tager det kun 10 min. fra Hundested og Frederiksværk til du er på skolen. Vi skaber gode fælleskaber for de unge og undervisning, der giver mening.

Vil I høre mere om Udsigten?

Vi har lige nu enkelte ledige pladser på 7. og 8. årgang. Kontakt os gerne, hvis I vil høre mere om Udsigten, besøge skolen eller tage en snak om, hvorvidt Halsnæs Lilleskole kunne være det rigtige sted for jeres barn.

I er velkomne til at kontakte Bjarke, viceskoleleder, på telefon 20 53 07 79 eller mail bjarke@halsnaesskolen.dk.

Kontakt os →

Vil du opleve hverdagen?

Kom forbi og mærk stemningen. Vi viser gerne rundt.