En landsby i fremdrift
For mange familier er det netop her, det gode liv bliver konkret: Mere ro i hverdagen, mere plads til børn og et fællesskab, hvor man lærer hinanden at kende.
Torup blev kåret som “Årets landsby” i 2019 og er en landsby i fremdrift — her er både skole, børnehave, Brugsen, kirke, spisesteder, musikhus med koncerter og et økologisk boligområde med egen gårdbutik.
Tog — 8 min
Dyssekilde Station ligger lige ved skolen med forbindelse til Hundested og Frederiksværk. Kun 1 time og 15 min til Københavns Hovedbanegård.
Tryg skolevej
Vi bor 100 meter fra lokaltoget og har en hyggelig lille sti direkte til skolen.
Brugsen
Den lokale Brugsen ligger i hjertet af Torup med dagligvarer og mødested.
Natur
Halvanden kilometer til havet mod både nord og syd. Skov, strand og fjord.
Vi holder til på en gammel gård med en skøn have i landsbyen Torup — midt i Halsnæs Kommune og med halvanden kilometer til havet mod både nord og syd.
Natur, nærhed og fællesskab
Vi ligger tæt på Økosamfundet Dyssekilde, og for nogle er det netop kombinationen af natur, nærhed og fællesskab, der gør, at de vælger en skole i Torup.
Vi har fantastisk gode transportmuligheder. Lokaltoget kører lige til døren, og mange forældre pendler til København — det tager kun 1 time og 15 minutter til Hovedbanegården.
Om skolen
Halsnæs Lilleskole er en lille skole med en lav klassekvotient. Vi har et enkelt spor med små klasser med højst 22 børn i hver klasse fra 0.–9. klasse og SFO/klub til og med 6. klasse.
På Halsnæs Lilleskole får eleverne et fremsynet og moderne skoleforløb ud fra pædagogiske mål, hvor vi sætter barnets dannelse og alsidige udvikling i centrum. Dialogen og nærværet er det helt centrale for os, og fællesskabet er krumtappen i skolens kultur og organisering.
Læs mere om skolen