Spring til indhold

Viceskoleleder

Halsnæs Lilleskole søger viceskoleleder med pædagogiske kompetencer og administrativ
flair

Vi søger en viceskoleleder, der har lyst til at blive en del af vores levende og dynamiske
skolefællesskab. Som viceskoleleder på Halsnæs Lilleskole bliver du en del af skolens
ledelsesteam og administration bestående af skoleleder, SFO-leder, forretningsfører,
skolesekretær og dig.
Vi søger dig, der brænder for at være med til at udvikle skolen såvel pædagogisk som
administrativt. Du motiveres af at få skolens både komplekse og simple pædagogiske og
administrative opgaver til at gå op i en højere enhed.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Pædagogisk udvikling og sparring med elever, personale og ledelse
  • Pædagogisk ledelse på gulvet
  • Opgaveoversigter og skemalægning
  • Prøveplanlægning
  • Skoleårets planlægning i samarbejde med skoleleder
  • Overblik over overenskomster
  • Undervisningsopgaver i et omfang af ca. 7. lektioner om ugen

Vores forventninger til dig er, at du:

  • har erfaring fra eller indsigt i skoleverdenen og forståelse for vilkår og muligheder på en fri
    grundskole
  • trives med både administrative og pædagogiske opgaver
  • kan agere i en værdibaseret skole med mange muligheder – og hvor der ikke er langt fra
    idé til handling
  • er optaget af pædagogisk udvikling og læreprocesser og kan få pædagogik, rammer og
    økonomi til at tale sammen.
  • er initiativrig og strategisk tænkende
  • er lyttende, inddragende og tydelig i samarbejdet med ledelse, medarbejdere, børn og
    forældre
  • ved, at den korteste vej mellem mennesker er et smil

Faglige kvalifikationer:

  • ledererfaring er en fordel, men ikke et krav
  • læreruddannelse med undervisningserfaring
    Vi er indstillet på at vinkle en del af opgaverne i forhold til dine ønsker og kvalifikationer

Personlige kvalifikationer:

  • Du har stærke analytiske evner, gennemskuer komplekse problemstillinger og finder
    løsninger
  • Du udviser ro og overblik, har stærke relationelle kompetencer og humor er bestemt en
    fordel.
  • Det er naturligt for dig at være opmærksom på, hvornår du skal lytte, og hvornår der skal
    træffes beslutninger
  • Du trives på en lille dynamisk arbejdsplads, hvor der er både faste og skiftende rammer

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udviklende lederjob
  • Indflydelse på udviklingen af skolen
  • Et arbejdsmiljø hvor vi løser opgaverne i samarbejde og hjælper hinanden i hverdagen

Hvem er vi?

Halsnæs Lilleskole ligger i den skønne landsby Torup mellem Hundested og Fr. Værk tæt på både
skov og strand. Og alligevel ikke længere væk fra København end en time i bil. Her har vi været i
24 år, og det er vi stolte af. Vi er ca. 190 elever i et spor fra 0.- 9. klasse, 30 medarbejdere og en
engageret forældregruppe. Vi er ambitiøse med elevernes faglige, sociale og personlige udvikling.
Vi ved, at vores fornemste opgaver er at skabe et stærkt fundament for børnenes hele liv og
fremtid- ikke blot at gøre dem parate til de afsluttende afgangsprøver.
Vi har SFO og klub, der året rundt er så meget udenfor som muligt, og hvor de fleste af vores
mindre elever er tilmeldt.


Vi har tre bærende pædagogiske søjler:

  • Udeskole
  • Projektbaseret læring og undervisning
  • Social læring og relationsarbejde

Ansøgning:

Ansøgningsfristen er søndag 1. juni 2025.
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 23 onsdag d. 04.06.25 kl. 16.00. Ansøgninger stiles til:
post@halsnaesskolen.dk
Vi har en forventning om, at du aftaler et besøg på skolen for at komme i betragtning til jobbet. Du
er meget velkommen til at kontakte konsulent Søren Hübbe Oxholm for at aftale besøg på skolen
på tlf. 60562600. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.