Vores formål
På Halsnæs Lilleskole tror vi på, at dannelse handler om livsduelighed – om at børn vokser op med mod, livsglæde og handlekraft. Vi ønsker at give dem lysten og kompetencerne til at lære, skabe og gøre en forskel i verden.
Vores pædagogik og didaktik bygger på en grundlæggende tro på, at børn lærer bedst, når de indgår i meningsfulde fællesskaber. Her bevares og udvikles nysgerrigheden, kreativiteten og lysten til at eksperimentere.
Vi arbejder med mange læringsstile og tilgange for at imødekomme det enkelte barns måde at lære og forstå på. Børn skal have mulighed for at opleve mestring – fagligt, socialt og menneskeligt – og mærke, at deres bidrag betyder noget.
Derfor tilrettelægger vi undervisning og projekter, der tager udgangspunkt i virkelighedens udfordringer – ofte uden for klasselokalet. Når børn lærer at forstå sig selv, sætte ord på deres tanker og være en aktiv del af fællesskabet, danner vi mennesker, der kan stå stærkt i sig selv og i verden omkring dem.
Vores pædagogiske principper
Fem grundlæggende værdier, der former vores hverdag.
Meningsfulde fællesskaber
Vi lærer og trives i fællesskaber, hvor forskellighed er en styrke
Mestring af det faglige og sociale
Vi støtter børn i at lykkes - både med opgaver og med hinanden
Nysgerrighed og ild i øjnene
Vi dyrker glæden ved at opdage, skabe og stille spørgsmål
Åndsfrihed og demokrati
Vi lærer børn at tænke selv, lytte til andre og tage del i fællesskabet
Nærvær, trivsel & menneskelighed
Vi lærer og trives i fællesskaber, hvor forskellighed er en styrke
Skolens tre pædagogiske søjler

Social læring og relationsarbejde
På Halsnæs Lilleskole tillægger vi forskellighed og diversitet en positiv betydning. Alle mennesker er forskellige og skal mødes som de individer, de er. Det enkelte barn/ den enkelte unge skal kende sig selv, opbygge et selvværd, blive dygtig til det, der foreligger naturligt samt udfordres til at udvikle det, der er sværere.

Udeskole
På Halsnæs Lilleskole er udeskole derfor ikke bare en ugentlig skovtur, men rent faktisk en pædagogisk metode, hvor undervisningen udendørs integreres i den almindelige undervisning i klassen og støtter og styrker denne.

Projektbaseret læring
For at forstå en mangfoldig verden og se nuanceret på den mener vi, at mennesker har brug for at se og forstå i helheder og systemer. Det, vi lærer, skal så vidt muligt kunne sættes i en virkelighedssammenhæng og opleves som relevant.