Åbn Søgning

Halsnæs Lilleskole søger kok og ildsjæl til vores madordning (barselsvikariat skoleåret 21/22) 

 

Da vores faste kok skal på barsel, søger vi til næste skoleår en kok, der brænder for sit fag og har lyst til at arbejde med engagerede børn i skolens madordning.

Du skal stå for at organisere og styre vores fantastiske madordning, hvor du i samarbejde med mindre grupper af elever skal tilberede gode, sunde, økologiske måltider af lokale råvarer til glæde for skolens elever. Du skal også tilberede eftermiddagsmad til vores skolefritidsordning og have et valghold med skolens ældste elever.

Vi har fokus på gode råvarer og madspild/bæredygtighed. Kan du se dig selv som en del af en spændende arbejdsplads med andre ildsjæle, så tøv ikke og send os en ansøgning. Stillingen er på 25 timer – fordelt på 3 dage. 

Du bliver en del af en lille skole, hvor vi løfter i flok og hvor tillid, fællesskab, gode relationer, projektbaseret læring, udeskole og humor vægtes højt. Det er vigtigt, at du kan se dig selv i skolens værdier, som du kan læse mere om på www.halsnaesskolen.dk.

Halsnæs Lilleskole er en kreativ arbejdsplads med en stærk skolekultur og engagerede kollegaer, elever og forældre. Stillingen er på 25 timer med mulighed for fleksibilitet og med tiltrædelse 1. august 2021 og udløber d. 30/6 2022. Ansøgning sendes til post@halsnaesskolen.dk, og ansøgningsfristen er torsdag d. 17. juni kl. 12.00. Der afholdes samtaler i uge 25.

I forbindelse med din ansøgning, er du meget velkommen til at besøge skolen. Aftale om besøg og yderligere information får du ved at kontakte skoleleder Per Schantz på 40228533 eller per@halsnaesskolen.dk.

Per Schantz

Skoleleder
40 22 85 33