Åbn Søgning

Halsnæs Lilleskole søger overbygningslærer i matematik/naturfag

 

Vi søger en dygtig og engageret matematik og fysik/kemi lærer primært til vores overbygning. En afstikker til 6.kl med natur/teknik og/eller matematik kan komme på tale.

Du har solid erfaring som udskolingslærer og har linjefag i matematik/naturfag og er vant til at føre til prøve. Har du også erfaring med idræt vil det være en fordel.

Du bliver en del af et fast team af lærere, der arbejder tæt sammen i hverdagen med en stor grad af fleksibilitet til at planlægge jeres hverdag.

Du bliver en del af en lille skole, hvor vi løfter i flok og hvor tillid, fællesskab, gode relationer, projektbaseret læring, udeskole og humor vægtes højt. Det er vigtigt, at du kan se dig selv i skolens værdier, som du kan læse mere om på www.halsnaesskolen.dk.

Halsnæs Lilleskole er en kreativ arbejdsplads med en stærk skolekultur og engagerede kollegaer, elever og forældre.

 Stillingen er på fuld tid og med tiltrædelse 1. august 2020 eller efter aftale. Ansøgning sendes til post@halsnaesskolen.dk, og ansøgningsfristen er mandag d. 29. juni kl. 12.00 (OBS! ændret ansøgningsfrist)

Der afholdes samtaler i uge 27

I forbindelse med din ansøgning, er du meget velkommen til at besøge skolen. Aftale om besøg og yderligere information får du ved at kontakte skoleleder Per Schantz på 40228533 eller per@halsnaesskolen.dk.