Åbn Søgning

Genåbning af skolen

11-04-2020
GENÅBNING AF SKOLEN FOR 0. -5. KLASSE

Inden vi kan åbne, skal vi have en masse praktisk på plads i form af en hygiejneplan, bemanding, lokaleplan og tilrettelæggelse af undervisningen, set i lyset af at vi opfordres til at være ude og dele os op i mindre grupper, holde behørig afstand osv.  Det kræver alt sammen en grundig planlægning, der skal være på plads før skolen kan genåbne på en for alle betryggende måde. Det vil tage lidt tid.
Vi vil derfor åbne skolen på ”almindelig” vis mandag d. 20. april.
 
Der er ingen tvivl om, at det er en anderledes hverdag og skole, som børnene møder ind til d. 20/4, men vi arbejder på højtryk for at skabe gode, trygge rammer både for børn og personale. 
Vi skal først og fremmest til at tænke i nye pædagogiske retninger, når  nu arbejdsvilkårene er lagt til rette på en ny måde, men det er vi generelt gode til, så her skal vi på bedste vis forsøge at løfte opgaven. Vi glæder os til at se børnene igen.


Tilbage til nyheder