Åbn Søgning

Ny skoleleder på Halsnæs Lilleskole

06-06-2018

Bestyrelsen på Halsnæs Lilleskole kan med stor glæde meddele, at Per Schantz er ansat som ny skoleleder på lilleskolen pr. 1. juni 2018.

Per har en kommunikationsuddannelse fra Københavns Universitet efterfulgt af en læreruddannelse samt en diplomuddannelse i ledelse. Per kommer med 9 års ledererfaring og 17 års undervisningserfaring. Mange af årene har han slået sine folder i lilleskoleverdenen. Senest har han været leder på Humlebæk Lilleskole over en periode på 4 år.

Per bliver således en erfaren frontløber, når Halsnæs Lilleskoles nye overbygning bliver en realitet, startende med 8. klasse efter sommerferien. Skolen vil fremadrettet have elever fra 0.-9.klasse.

Ansættelsen der løber allerede fra 1. juni betyder, at der kommer til at blive et overlap med nuværende skoleleder Jakob Olsen, der er ansat frem til 1. juli.

Jakob Olsen skal efter sommerferien bruge al sin tid og energi på at være fuldtids bondeknold på sin besøgsgård Tothaven, der skal etablere mikromejeri og gårdbutik. Per bliver først og fremmest budt velkommen af skolens børn til en ekstraordinær morgensamling 8. juni. Dernæst inviterer Halsnæs Lilleskole, i anledning af ansættelsen, forældre og presse til kaffe i haven fredag den 8. juni kl.15.30-16.30, hvor man vil få mulighed for at møde Halsnæs Lilleskoles nye leder, Per.


Tilbage til nyheder